Praktisk information


Trængsel i hallen!

Vi er mange brugere af hallen - vis derfor hensyn når du kommer, og der er hold, som er i gang med at træne. Det er ærgerligt at blive forstyrret de sidste 10 minutter.

Gå i Kabyssen og vent med at gå i hallen til det andet hold har afsluttet timen.

Der henstilles til at benytte indgangen ovenpå ved Kabyssen.

 

Til forældre på børneholdene

Hermed lidt praktisk information fra instruktørerne:

Det bedste fodtøj til gymnastik er - bare tæer eller gymnastiksko. Strømper er glatte - og dermed ”farlige”.

En drikkedunk med vand er god at have med.

Forældre og søskende er dejlige at have med til gymnastik - men vi beder jer kigge på fra 1. salen eller tage en kop kaffe i kabyssen. Husk også, at det kan være svært for instruktørerne og for børnene at skabe ro, hvis der er forældre, der snakker i baggrunden.

Alle instruktørere er ulønnede. Derfor håber vi, at I vil give en hjælpende hånd med, når der er behov for det på holdene - gerne til at slæbe redskaber og evt. til at stå ved nogle stationer.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer er I altid velkomne - gerne efter gymnastiktimen.

Vi håber på en sjov og aktiv sæson for alle.

 

Til gymnasterne

Vi glæder os til en sæson med masser af udfordringer og aktivitet for hver enkelt.

Respekter både instruktørere og de andre gymnaster, og vær med til at skabe en god stemning, tone og sammenhold på holdene.

Husk smykker, tyggegummi og løst hængende hår ikke hører hjemme i en gymnastiktime.