Samværspolitik

 

Formål:

at kunne tilbyde gymnastik, fitness og andre gymnastikrelaterede aktiviteter til både børn, unge og voksne.

Målsætning

Vi ønsker at:

styrke de mindre børns motorik, balance, og lære dem glæden ved at bruge deres krop i fællesskab med andre.

de større børn får glæden ved at dyrke gymnastik og får udviklet deres gymnastiske færdigheder.

den enkelte aktive bliver udfordret, når de deltager på holdene.

skabe socialt samvær og fællesskab på holdene og i foreningen.

styrke interessen for gymnastikken, så gymnasterne får lyst til at deltage på Dgi sydøstjyllands landsdelshold.

Sæsonen

Sæson starter midt i september og slutter sidst i marts.  Tider og hold kan ses på hjemmesiden og på opslag i hallen, på skolen og i institutionerne fra midt august.

Der er i løbet af sæsonen tilbud om fællestræninger mm. Disse datoer kan ses i en lille flyér, der bliver udleveret, når gymnasterne starter på holdet.

Opvisning

Sæsonen sluttes af med en opvisning i Skibet Hallen for alle foreningens hold. Derudover deltager børneneholdene fra 0 kl. og op, i Dgi`s forårsopvisning i Dgi-huset i Vejle.

Tilmelding/betaling

Sker på hjemmesiden under gymnastik. På de voksne hold bruges klippekort som også købes på hjemmesiden.

Med i kontingentet er et beløb til opvisningstøj.  Der vil dog i visse tilfælde kunne blive tale om en merbetaling. 

Forventninger til instruktørerne

Se den fælles samværspolitik for Skibet IF.

Forventninger til forældrene

Se  den fælles samværspolitik for Skibet IF.

Forventninger til gymnasterne 

Se udøvere i  Skibet IF fælles samværspolitik.

Andre forventninger

Vi ønsker at alle både gymnaster, forældre og trænere skal have det rart med at være til gymnastik.

Derfor forventer vi:

At alle benytter indgangen gennem kabyssen. Her venter man, til holdet før har afsluttet træningen og kommer først ned i hallen, når det hold man går på starter.

At forældre og søskende kigger med fra 1 salen eller opholder sig i kabyssen, så instruktør og gymnaster kan få ro til at gennemføre træningen.

At de voksne i hallen er klar til at give en hjælpende hånd, f.eks med at slæbe redskaber, når instruktørerne har brug for det.

At der udvises respekt for det arbejde instruktørerne ligger i undervisningen. De bruger deres fritid på det.

At man venter med spørgsmål eller kommentarer til efter timen.

God sæson til alle.