Billede - Skibet IF

COvid19 regler gymnastik

Retningslinier for børn og voksne der skal gå til gymnastik og fitness i Skibet IF. Retningslinjer for gymnaster; - Når du ankommer til hallen, skal du krydses af i døren. Hvis du ikke er tilmeldt holdet, skal du registreres på en liste. Det vil sige, at du skal registreres i døren, lige meget om du er tilmeldt eller kommer til en prøvetræning (vi anbefaler at alle tilmelder sig inden start) - Dine forældre og/eller søskende kan desværre ikke komme med ind i hallen - Da vi ikke må være mere end 100 personer samlet, må du først komme ind i hallen når din træningstid starter. - Ved ankomst til hallen bruges Kabyssen som indgang - Når hallen forlades, bruges udgangen forneden i hallen. - Sørg for at være klar hjemmefra. Kom omklædt og medbring din egen drikkedunk. Der vil ikke være mulighed for bad efter træning - …og selv om det er svært… lad være med at kramme og holde i hånd. Vi skal alle passe på hinanden. Lyt til jeres instruktører og hjælpere. - Sprit dine hænder af med det samme du kommer ind i hallen. Hvis du hoster/nyser under træning – smut op og sprit af, for en sikkerheds skyld - Bliv hjemme, hvis du er i tvivl om du er syg